Min historie…

Mit navn er Johnny C. Hansen.

Jeg er i skrivende stund (29. januar 2016) fyldt 48 år og er et sted i mit liv, hvor jeg mener jeg kan og bør oprette denne blog (hjemmeside) på Internettet i et forsøg på at fortælle min historie og forhåbentlig derved oplyse andre mennesker om de advarsler vi alle får før eller siden her i livet. Samtidig håber jeg selvfølgelig at jeg kan hjælpe andre med at komme godt videre i deres liv ved at bruge den info og de værktøjer / hjælpemidler som jeg vil dele her på siden.

Hele idéen med siden er at den bliver lavet som en BLOG, hvilket vil sige at andre også kan oprette / kommenterer på indlæg, så vi derved kan få et godt, venligt og forstående forum med ligestillede eller andre som vil os det bedste og har forståelse for vores situation i det daglige og på længere sigt.

 

Min historie vil jeg ridse kort op igennem de første år og derefter blive mere og mere specifik i den grad jeg mener det bliver nødvendigt og meningsfyldt i forhold til det indhold som er reelt for denne side.

Jeg er skilsmissebarn fra en alder af 6 år, og oplevede derefter et rimelig stabilt liv sammen med min far hver anden weekend, men et mindre stabilt liv hos min mor med flere flytninger og med flere nye mænd samt søskende at skulle forholde mig til.

I den sidste af min tid i folkeskolen (Værebro Skole i Bagsværd) mistede jeg en rigtig tæt klassekammerat som døde i et færdselsuheld en kold vinterdag, hvor hun sad på bagsædet (i midten) af en bil uden sele på. Dette resulterede i en tur igennem forruden, hvilket hun døde af. På grund af en voldsom snestorm den dag hun skulle begraves kom jeg aldrig frem til begravelsen, hvilket har naget mig lige siden.

Jeg forlod folkeskolen i 1984 hvor jeg var pænt træt at det hele.
Fik heldigvis et godt job som murerarbejdsdreng, hvor jeg kunne bruge min krop og få tankerne lidt væk.
Alligevel udviklede mit liv sig til at arbejde 7-9 timer om dagen, bussen hjem, aftensmad hos pølsemanden foran centret og så afslutningsvis ind på bodegaen og nappe 5 – 10 af de kolde.

Da jeg fyldte 17 havde jeg heldigvis stadig så meget bevidsthed om mig selv og livet, at jeg stoppede brat op og tænkte at dette her gik bare ikke. Jeg rev teltpælene op hos min mor og flyttede ind til min far i Valby. (ikke at det var min mors skyld at jeg havde levet sådan de sidste 6-8 mdr.)

Inde i Valby begyndte livet at tage fart for mig.
Jeg startede til kampsport igen (havde gået til karate som dreng i en kort stund), fik et bedre job og fik min første rigtige kæreste. Da jeg fyldte 18 fik jeg med det samme bil, mobildiskotek og lejlighed. Lejligheden var lige rundt om hjørnet (i samme ejendom som hvor min far boede). Der blev Cyklet en del og bygget på min fars sommerhus i Hønsinge Lyng. Det kunne næsten ikke blive bedre.

Efter endnu et jobskifte arbejdede jeg nu for min far som chauffør i Valby Bilen og derefter Hovedstadens Taxa. Intet kunne gøre mig mere stolt end at køre rundt og servicerer kunderne i min fars biler. Snart efter begyndte jeg at se en pige som jeg rent faktisk var vokset op med i Værebro Parken og som skulle vise sig at blive mor til mine 2 helt fantastiske drenge.

Syntes mit liv bare kørte og derfor blev jeg ved med at udfordre livet og hvad jeg kunne opnå. Fik nyt job som lagerchef, flyttede med kæresten til Frederiksberg, fik barn nr. 1 og 2, startede nyt firma op og startede med at køre MotorCross…… huhej hvor det hele spillede for Johnny C. Hansen.

HER STARTER DET HELE SÅ, selvom det har taget mig mange år at gennemskue, men med professionel hjælp og god coaching, ja så giver det hele mening nu.